Hvad er skægkræ?
Og hvad er skægkræ så for en fætter?
På latin hedder arten ctenolepisma longicaudata, og er i familie med sølvfisk. Det er et vingeløst insekt. Kræene er begyndt en invasion i danske hjem – også selvom der ikke er fugtigt i hjemmet, hvilket er den største forskel på dem og sølvfisk. Plagen er kraftigt stigende, fordi det er meget svært at slippe af med skægkræ, når de først har fundet en bolig at opholde sig i. Skægkræene finder boliger på varme, mørke og tørre steder og kan bo i alt fra gamle bøger til små hulrum under lister og i vægge.
Man fandt dem første gang i Norge i 2013 – og så spredte de sig med lynets hast videre til Sverige – og nu til Danmark. Ingen ved hvorfor – endnu.
Skægkræ vs. sølvfisk
Når vi snakker skægkræ vs. sølvfisk ligner de to arter slet ikke hinanden, hvis man betragter dem med lup – og hvis man ser på deres levevis.
- Udseendemæssigt ligner skægkræ sølvfisk – de er bare noget større. Kroppen er ca. 15 mm lang hos ‘kræene’ og kun ca. 10 mm hos ‘fiskene’.
- Sølvfisk har en blank overflade, hvor skægkræ er lidt mere matte, og har en brunlig og/eller mørkegrå farvenuance.
- Skægkræ er mere tydeligt behårede til forskel fra sølvfisk. Der er en helt naturlig grund til at de kaldes ‘skæg’-kræ. Det er nemlig især på den forreste del af kroppen, at skægkræene har mere tydelige børster/hår (skæg).
- Både følehorn og haletråde på skægkræ er længere end deres kroppe. Det er de ikke hos sølvfisk. Skægkræ har, som sølvfisk, tre haletråde. Men skægkræenes midterste haletråd er kortere end de to andre.
- Skællene på skæggede sølvkræ peger fremad. De peger bagud på sølvfisk.
Hvad tiltrækker skægkræ?
Som nævnt er der ingen der ved, hvorfor skægkræene spreder sig så hurtigt. Men som med alverdens andre nye insekter i Danmark, er de nok kommet hertil via rejsende og import af alverdens ting og sager fra vores nabolande.
De opholder sig, modsat sølvfisk, i alle typer af luftfugtighed, så du finder dem også i stuen, køkkenet og i soveværelset. Sølvfisk kan bedre lide de fugtige rum, som badeværelset og bryggerset. Men sådan er det ikke med de lidt større artsfæller. Skægkræ spiser madrester og krummer, så det er om at støvsuge godt og ofte, hvis du vil holde dem væk.
Hvordan foregår vores bekæmpelse af skægkræ?
Skægkræ bekæmpelse er en længere proces. Det er ikke bare lige sådan, at få bugt med de små kræ. Du kan ikke bruge almindelig insektgift, fordi det ikke generer dem. Du kan selvfølgelig sørge for, at der er helt afsindigt rent – hele tiden – men det er heller ikke sikkert, at det hjælper. Der er netop kommet en ny type limfælde med lokkemad på markedet, så måske du kan få bugt med kræene med sådan et par stykker.
Hvis du ønsker vores assistance til at udrydde skægkræ, gør vi følgende:
- Besøg – En af vores skadedyrseksperter kigger forbi, så vi kan vurdere problemets omfang. Og hvorvidt der er tale om skægkræ eller sølvfisk.
- Behandling – Ud fra vurderingen, foreslå vi en behandling. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en sprøjtebehandling af skægkræene – også i flere rum.
Vi hjælper dig med at slippe for de små skadedyr. Hvis en sprøjtebehandling er nødvendig udføres den forsvarligt og med godkendte sprøjtemidler.
Én behandling er for det meste nok.
Kontakt os på tlf. 22 40 61 17 og få et uforpligtende tilbud på skægkræ bekæmpelse i Struer, Holstebro, Lemvig og omegn.
Skægkræ spreder sig hurtigt
Idet skægkræ både er små og fleksible, kan de gemme sig i alverdens bittesmå revner eller sprækker. De kan også sagtens kravle lodret op ad en væg, så er der revner der, kan de også gemme sig i væggene. Rent praktisk betyder det, at de faktisk kan bo hvor som helst i hurtigt. Og selvom man måske får bugt med nogle af dem, er der ofte flere, og de formeres hurtigt. Faktisk hurtigere end sølvfisk. De kan lægge op til 150 æg i deres levetid.
Vi bekæmper også andre skadedyr. Vi står f.eks. for effektiv borebille bekæmpelse, mår bekæmpelse, loppebekæmpelse og hvepsebekæmpelse.