Go to Top

Muldvarper

Bekæmpelse af muldvarpe – effektiv muldvarpebekæmpelse i Struer, Holstebro, Hjerm, Lemvig og omegn

Muldvarpebekæmpelse er ofte nødvendigt, når du pludselig får mange muldvarpeskud. Driller den lille “fyr” med voldsomme skud på de grønne arealer så kontakt Resenborghus. Vi har MX-certifikat, så vi kan bekæmpe direkte nede i muldvarpens gange. Midlet må kun anvendes på større arealer, men det er en af de mest effektive metoder til muldvarpebekæmpelse.

Muldvarpebekæmpelse i haven

Et muldvarpeskud er jo egentlig ikke noget skadeligt i sig selv. Til gengæld er en hel samling af muldvarpeskud i haven hverken kønt eller let at have med at gøre, når græsset skal slås.

Muldvarpe lever af regnorme, snegle og insekter, og dem finder du masser af i jorden i din have.

En muldvarp kan hæve op til 6 kg op over jordniveau i et enkelt skud. Og har du mange skud af den størrelse, så ligner haven pludselig en slagmark.

Når vi udfører muldvarpebekæmpelse, anvender vi oftest røgmaskiner (se billedet), der sender røg ned i skuddene. Det er en human metode, hvor muldvarpene ‘sover ind’, og så er det effektivt.

Muldvarpefælder – virker de?

Du kan både købe muldvarpefælder og muldvarpesakse i dit lokale byggefirma. De er effektive, men samtidigt lidt barske. Muldvarpen dør nemlig ikke nødvendigvis med det samme i en saks, hvis det eksempelvis er poten, der sidder fast. På den måde sulter dyret ihjel i stedet, og det er de færreste, der har det godt med det.

Muldvarpeskræmmer – virker den?

Du kan også få fat på en muldvarpeskræmmer. Det er en anordning, som du stikker i jorden nær et muldvarpeskud. Skræmmeren afgiver så nogle lyde og vibrationer, som muldvarpen efter sigende ikke er glad for. Men vi må indrømme, at vi har hørt mange fortælle, at de ikke virker. Muldvarpene kan endda finde på at lave nye skud lige ved siden af skræmmeren. Så det kommer nok an på modellen, og der kan vi ikke være behjælpelige med råd.

 

Billederne overfor er vort nyeste system/metode til bekæmpelse af muldvarpe, hvor vi udlægger røg i muldvarpegangene og derved fortrænger ilten og muldvarperne aflives stille og roligt – en super metode til muldvarpebekæmpelse.
Kontakt Resenborghus for yderligere info og få et uforpligtende tilbud.

Vi udfører bekæmpelse af muldvarper i Holstebro, Struer, Lemvig, Hjerm og omegn.

Resenborghus - Skadedyr Væk