Go to Top

Feriebolig på Costa del Sol

Hvorfor denne side om sol og sommer ?

Vi vil gerne hjælpe danskere i gang med evt. køb af bolig på Costa del Sol. 



Hvem er vi:
Vi er et dansk par fra Struer, som har erhvervet bolig i Syd Spanien.
Det gjorde vi efter adskillige år med ferie i Italien i lejede boliger. Vi har altid talt om at købe vort eget, men vi fandt ikke det rigtigt i Italien.
Dernæst kunne vi også mærke at køreturene til Italien og hjem igen ikke blev nemmere med årene – man var brugt en dag eller to efter køreturen – så også her blev beslutningen nemmere at tage – fly gør trosalt transport tiden kortere

Så rettede vi blikket mod Malaga i syd Spanien – altså kystlinjen mod syd til Gibraltar, det er også den strækning som kaldes Costa del Sol, (husk på sangen af C.V.Jørgensen) her har danskerne valfartet siden sidst i tresserne og nydt den spanske sol og gæstfrihed, grisefester og sangria….

Vi tog afsted:
Vi valgte at prøve at tage derned og se på området – det var fantastisk, masser af sol og varme og rigtig søde mennesker – lyset dernede gør bare en glad.

Fly:
Fra vore større lufthavne i Dk., går der masser af fly direkte til Malaga og ofte også til billige penge Og ikke mindst KUN 3,5 times flyvning fra Danmark til Malaga.
Fra lufthavnen til eks. vort feriested er der blot 30 min. Kørsel.

Billeje:
Er der masser af muligheder af og ganske nemt, vi lejer/booker hjemmefra hos et dansk firma i Malaga og det fungere helt perfekt.

Men hvad gør man så?
Man har utrolig mange spørgsmål og man kender måske ikke andre, som har prøvet dette og hvis man søger rundt på nettet, da kan man som ofte blot blive mere forvirret…
Vi fandt en familie som bor fast i Spanien, som vi kunne rådføre os med og STOR tak til dem – derfor skriver vi også dette – så nu kan vi forhåbentlig hjælpe dig/jer med et godt køb i Spanien.

Vi kommer derned, meget forventningsfulde og spændte.
Vi bliver afhentet af en dansker ved vort hotel, som viser os mange fine/lækre boliger langs kysten altså Costa del Sol – og får fremvist flere dejlige ejendomme, oppe i bjergene som vi også godt kunne se os selv holde ferie i.
Alt bliver fremvist af denne kompetente dansker som har boet dernede i adskillige år – så al vor kommunikation er på dansk, og man får en snak om hverdagens gøremål dernede.
I Spanien er der mange som fremviser boliger og her er man IKKE ejendomsmægler, som vi kender det fra Danmark. Her er man blot fremviser af boligen – men dette er absolut ingen ulempe.
Der skete så det dejlige vi fandt vor drømmebolig i området Miraflores og fra vi har forhandlet om prisen og endelig blevet enige med daværende ejere, så går processen i gang.

Her tager man fat i en advokat – vi brugte en dansk advokat på solkysten, som hjalp os igennem alt med at få oprette NIE-numre som er pligtige dernede, De hjalp med alt det juridiske vedr. ejendomshandel, dernæst oprettes en bankkonto (som man skal have i Spanien) forsikringer (ejendom og indbo) også her bruger vi forsikringsselskaber som taler dansk – + meget andet (kontakt os for yderligere).
(vort første møde med advokaten inden vi købte bolig var gratis og særdeles givende, her fortalte hun om alt der skulle sættes i gang – og hun var tovholder i hele processen)

Da vores proces efter ca. 2 måneder var afslutte og vi endelig stod med nøglerne i hånden til vor feriebolig – da var alt gået fantastisk godt – fordi vi rådførte os med danskere som selv havde prøvet processen. 
Så derfor er du/I også rådvild i sådan en situation, da tøv ikke med at give os et kald og vi vil prøve at afhjælpe så godt vi kan.

Spanien i Krise:
Spanien har oplevet finanskrisen som alle andre, dette betød at boligpriserne raslede i bund.. Men er nu på vej op og pilen er kun på opadgående, så det vi anbefaler og tror på så er det nu man skal investere sine sparepenge og så komme ned og nyde varmen og lyset, – det er bare fantastisk.
Ps. Mange englændere er nervøse efter brexit. Dette betyder at mange sætter deres boliger til salg så her vil der kunne gøres fornuftige handler.

Efterfølgende har vi prøvet at udleje vor fantastiske bolig og det går forrygende godt – dette nævnes, dog blot for dem som gerne vil have dækket nogle af de månedlige udgifter.
Vi har en FaceBook side som hedder ”din drømmeferie i spanien” hvor vi gør lidt reklame for vores bolig og det går rigtig fint.

Vedr. spørgsmål, send os en mail eller ring på tlf. 2240 6117 og vi hjælper jer gerne med de rigtige mæglere, advokater etc. Så er i startet…

Det er ikke så svært –

Resenborghus - Skadedyr Væk